Svømning og wellness med Max PULS
Med et MAX PULS-medlemskab får du adgang til både Svømmestadion Danmark og Esbjerg Spa & Wellness – to af Esbjergs mest populære steder for afslapning, motion og velvære.
Svømmestadion Danmark
Gl. Vardevej 60, 6700 Esbjerg
Svømmestadion Danmark er Danmarks største vandland og byder på noget for enhver smag.
Her finder du både konkurrencebassin, varmtvandsbassin, springtårn, aktivitetsbassin, bølgebassin og børnebassiner. I den tropiske afdeling kan du nyde rutsjebaner, modstrømskanal og romersk bad. Der er plads til både leg, træning og afslapning.
Som MAX PULS-medlem har du adgang til Svømmestadion Danmark én gang om ugen på hverdage (mandag til fredag) – og du kan bruge hele åbningstiden den pågældende dag. Når du er inde, har du også adgang til holdtræning og øvrige aktiviteter i vandet.
Tjek åbningstider og faciliteter her.
Esbjerg Spa & Wellness
Esbjerg Spa & Wellness ligger oven på Svømmestadion Danmark og byder på en afslappende oase med saunaer, dampbad, varmtvandsbassiner og mulighed for ro og fordybelse.
Som MAX PULS-medlem får du adgang til wellnessområdet én gang om måneden fra tirsdag til torsdag. For at sikre god plads og en rolig oplevelse, skal du booke tid i forvejen.
Ønsker du behandling?
Du kan opgradere din wellnessoplevelse med en behandling såsom massage eller ansigtsbehandling. Behandlinger skal forudbestilles direkte hos Esbjerg Spa & Wellness.
Se behandling og priser her.
DIN SUNDHED STARTER HER…
Se vores medlemskaber og find det, der passer til dig!

